Sommerskole på Sicilien

[av_one_full first min_height=” vertical_alignment=” space=” custom_margin=” margin=’0px’ padding=’0px’ border=” border_color=” radius=’0px’ background_color=” src=” background_position=’top left’ background_repeat=’no-repeat’ animation=” mobile_display=”]
[av_textblock size=” font_color=” color=” admin_preview_bg=”]
International School of Science Journalism hedder den sommerskole, som jeg har været så ekstrem heldig at få en plads på. Ikke bare en plads, men en betalt plads, flybillet og kost og logi. Den finder sted i en bjergby fra middelalderen og den første forelæsning om Big Bang og de ubesvarede spørgsmål om Universet fandt sted i en kirke, hvor Galileo havde fået plads på væggen.
[/av_textblock]
[/av_one_full]

[av_one_full first min_height=” vertical_alignment=” space=” custom_margin=” margin=’0px’ padding=’0px’ border=” border_color=” radius=’0px’ background_color=” src=” background_position=’top left’ background_repeat=’no-repeat’ animation=” mobile_display=”]
[av_gallery ids=’94,108,106,107,109,110,111,112,113,114,115,116′ style=’big_thumb’ preview_size=’portfolio’ crop_big_preview_thumbnail=’avia-gallery-big-crop-thumb’ thumb_size=’portfolio’ columns=’5′ imagelink=’lightbox’ lazyload=’avia_lazyload’ admin_preview_bg=”]
[/av_one_full]

[av_one_full first min_height=” vertical_alignment=” space=” custom_margin=” margin=’0px’ padding=’0px’ border=” border_color=” radius=’0px’ background_color=” src=” background_position=’top left’ background_repeat=’no-repeat’ animation=” mobile_display=”]

[av_textblock size=” font_color=” color=” admin_preview_bg=”]

På eventyr

Nogle gange er den eneste ingrediens til eventyr uvidenhed. Sådan følte jeg det da, en italiensk mand førte mig hen til mit bed and breakfast i de mørke middelalderlige gader. Han talte ikke engelsk og efterlod mig i receptionen uden af forklare, mig hvor jeg skulle møde næste morgen. Heldigvis mødte jeg andre kursister og vi kunne være forvirrede sammen. Pablo fra Spanien kunne en smule italiensk og fik forklaret mig, at jeg skulle spise morgenmad på mit bed and breakfast. I mit værelse ventede min ene værelseskammerat Amy fra Australien og vi fik snakket rigtig godt sammen. Hun er fotograf og vil gerne lave videoer om videnskab, der finder sted usædvanlige steder.

I løbet af natten ankom min anden værelseskammerat Marta. Hun er fra Portugal og virker også rigtig flink. Vi fandt sammen i en større gruppe og gik på jagt efter det sted, hvor undervisningen skulle finde sted. Vi gik forvirrede rundt indtil vi rendte ind i folk, der sendte os mod kirken. Man kunne måske ønske sig en smule mere information, men jeg vælger at se det som en del af oplevelsen.

Middelalderby fyldt med overraskelser

Erice var en skøn lille labyrint af en by, der er anlagt længe inden man fik biler. De fleste huse ligner hinanden bygget i en beige farve. Normalt ikke min yndlingsfarve, men jeg kan ikke lade være med at synes, at det er en del af charmen. Bag dørene gemmer der sig skjulte verdener. Som fx da den italiensktalende mand og jeg efterlod Pablo i et kloster bag en anonym sort port inden han førte mig videre. Eller da vi trådte ind i den sandfarvede kirke og fandt et nogenlunde moderne auditorium.

Undervisning eller kaos?

Det er i sammenhænge som den her, at jeg for alvor kan mærke at jeg er nordisk helt igennem, måske har der endda sneget sig lidt tysk effektiv mentalitet ind. At sige, at der ikke var styr på noget, er nærmest en underdrivelse. Et er alt det praktiske med, hvor vi skulle være hvornår og at vi skulle udfylde både fax-nummer og elektronisk post, noget helt andet var selve organiseringen af visse sessions. I fremlæggelsen af noget gruppearbejde måtte jeg nærmest sidde på mine hænder for ikke at rejse mig op og få det til at gå lidt mere effektivt. Der var en jury, der skulle vurdere vores måde at fremlægge fagligt indhold på, men i stedet vurderede de vores forståelse af det faglige indhold. Det syntes jeg var ret problematisk eftersom emnerne var genetiske sygdomme, exoplaneter og zika-virus og vi alle sammen var formidlere og ikke forskere. Jeg har godt nok en videnskabelig baggrund, men det var det langt fra alle der havde. Jeg sad tilbage med en følelse af, at jeg (og mange af de andre) havde forstået opgaven bedre end juryen og det var meget frustrerende.

Mødet med mennesker

Til gengæld var mødet med de andre på skolen helt fantastisk. Det er utroligt at se, hvordan vi arbejder med det samme over hele verden. Jeg blev bedt om at lave en præsentation af videnskabsjournalistik i Danmark (og Skandinavien). (Intet problem – jeg kan da sagtens repræsentere hele den del af verden – no pressure). Men min præsentation af vigtigheden for faglighed og kampen mod fake news stod i stærk kontrast til fx Aleidas præsentation af journalistik i Mexico, hvor du kan risikere at blive dræbt, hvis du dækker den forkerte historie.

Som på så mange andre af mine rejser er det virkelig menneskene, der gør den store forskel. Jeg vil huske, hvordan jeg diskuterede bøger og skrivning med Emily fra Irland, og hvordan Callum fra Skotland lånte mig tegnepapir så vi kunne tegne slottet, mens de andre fjollede rundt. Jeg vil også huske Amys akavede humor og hvordan vi begge ventede på, at den anden skulle spørge om vi skulle hænge ud i Palermo bagefter. Jeg vil huske samtalerne med folk fra fjerne steder af verden som Japan, Brasilien og Egypten. Men frem for alt vil jeg huske det store fællesskab vi havde. Ironisk nok ville vi nok ikke være blevet så tætte, hvis vi ikke havde haft alt det praktiske bøvl.

Stay tuned for næste afsnit af min rejse, hvor jeg vandrer rundt i Palermo alene.


[/av_textblock]

[/av_one_full][av_one_full first min_height=” vertical_alignment=” space=” custom_margin=” margin=’0px’ padding=’0px’ border=” border_color=” radius=’0px’ background_color=” src=” background_position=’top left’ background_repeat=’no-repeat’ animation=” mobile_display=”]
[av_textblock size=” font_color=” color=” admin_preview_bg=”]

Tilmeld dig nyhedsbrevet

[/av_textblock]

[av_mailchimp list=’37c4422004′ double_opt_in=’aviaTBdouble_opt_in’ on_send=” sent=’Tak fordi, du tilmeldte dig nyhedsbrevet’ link=’manually,http://’ color=”]
[av_mailchimp_field id=’0′ label=’Emailadresse’ type=’text’ value=” disabled=” check=’is_email’][/av_mailchimp_field]
[av_mailchimp_field id=’1′ label=’Fornavn’ type=’text’ value=” disabled=” check=”][/av_mailchimp_field]
[av_mailchimp_field id=’2′ label=’Efternavn’ type=’text’ value=” disabled=” check=”][/av_mailchimp_field]
[av_mailchimp_field id=’av-button’ type=’button’ check=” options=” label=’Subscribe’ width=”]
[/av_mailchimp]
[/av_one_full]

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *