I år har jeg næsten ikke bemærket, at det har været påske. Jeg har tilbragt en uge på Hald Hovedgård, hvor jeg har fået færdiggjort andet udkast af en ny dyster young adult fantasy-roman. Jeg er ret begejstret for projektet, og det har været fedt at arbejde med.

Jeg havde på forhånd fået en masse dejlige kommentarer fra min beta-læser og min skrivegruppe. Bogen er blevet meget bedre og jeg glæder mig til den udkommer engang. Udover romanen, har jeg også haft tid til at gå en masse ture og jeg vil lade billederne tale for sig selv.