”Velkommen til et kursus med æstetik, ro, frodighed og forkælelse samt en passende portion improvisation og vildskab!” – Sådan stod der på hjemmesiden, da jeg meldte mig til højsommerkursus på Odder Højskole og det er en virkelig god beskrivelse for det ophold, jeg lige er kommet hjem fra.

For ti år siden gik jeg på et langt kursus på Odder Højskole, som på helt enormt mange måder har været med til at forme mig, som det menneske jeg er i dag. Højskoletanken med fordybelse, selvindsigt og dannelse er stadig noget der resonerer med mig, og jeg følte mig hjemme i mere end en forstand, da jeg gik op ad Rørthvej til de røde murstensbygninger.

Jubilæum

Min veninde Nanna og jeg havde besluttet at fejre vores 10-års jubilæum med et kort ophold. Hun skulle have kurset ’Meditation og krop’, mens jeg kastede mig over ’Keramik og Raku’. Jeg havde også keramik, da jeg gik på højskolen for ti år siden, og denne gang ville jeg gerne lave noget mere kunstnerisk i stedet for en bunke af brugsgenstande.

Den første aften bød på fællesmiddag i spisesalen, aftensamling med højskolesange og introduktion til fordybelsesfagene. Det var dejligt at gå over i Keramik, hvor duften af varmt ler og hygge bød mig velkommen. Vi havde to fantastiske og lune undervisere; Michael og Rasmus, der hjalp os med de keramiske værker. Det blev ikke lige så kunstnerisk, som jeg havde forestillet mig, men jeg vil dedikere et helt blogindlæg til ugens kreative udfoldelser.

Hjemme i højskolelivet

I stedet vil jeg fokusere lidt på nogle af de andre ting, jeg tog med mig fra ugen. Jeg fik lov til at synge ’morning has broken’ igen og jeg stod op til morgenyoga. Højskolelæreren Helge, som jeg også havde dengang holdt spændende morgensamlinger om fællesskab, Grundtvig og ordet. Ordet er vigtigt. Det giver vægt til vores kultur. Ordet er vores kultur. Det var tanker, som jeg sugede til min forfatteridentitet.

Der var en masse spændende workshops ud over vores fordybelsesfag og jeg lærte at mærke min krop (lidt mere), hørte noget om kroppens stress-signaler og så var vi ved stranden. En aftentur med ’Natur og Frihed’-holdet, hvor jeg lærte at tænde et ordentligt bål og hvor vi sad om den varme ild og udvekslede krigshistorier, drak varm te og spise romkugler. Ildens knitren, bølgernes skvulp mod vandkanten og de glade stemmer var et fantastisk soundtrack.

En festlig afslutning

Halvdelen af alle kursisterne blev omdannet til et stort kor, hvor vi blandt andet sang en solhilsen. Jeg fik meldt mig til også at udfører yoga-delen af hilsenen og den sidste aften skulle jeg så lave syngende solhilsen (sammen med nogle andre) foran resten af skolen. Det var lidt nervepirrende, men mest bare smukt, fordi Helge havde skrevet smukke ord og yndig melodi.

Efter yoga-koncerten var der fælles festmiddag med fantastisk mad og sjove indslag. Der blev holdt taler, sunget sange og oplæst raku-digte. En ny form for Haiku-digtning, med keramisk islæt. Det var sjovt og jeg nød at få talt med mennesker, jeg ellers ikke havde fået snakket så meget med. Efter middagen var der klassisk fri bevægelse i foredragssalen, hvor vi teede os tosset til høj musik.

Her traf en tanke mig kort. En tanke, der havde været på besøg i løbet af ugen også. Hvis man så os udefra i nogle af der her aktiviteter, så kunne det måske minde om en religion eller tilbedelse af en eller anden art. Når vi stod på række og sang fædrelandsviser eller som nu dansede, som om ingen kunne se os. Men måske handler det faktisk bare om, at højskole er en slags religion.

Det har i hvert fald været en helt fantastisk oplevelse, og jeg har svært ved at forstå, at jeg kun har været afsted i en lille uge. Jeg har oplevet en masse og lært en masse. Ikke mindst om mig selv.